af Michael Kastis - link virker kun, hvis du er logget ind på FB
Når inflationen om lidt vil vise sit grimme ansigt igen, vil flere få øjnene op for hvor slemt det står til med det økonomiske system.
Flere vil ligeledes erfare, hvor stor en risiko det er, at have penge i banken, da kapital-kontrol om få år vil blive en realitet.
Til den tid vil det gå op for mange, at de eneste sikre havne er fysisk guld og sølv, hvor prisen vil være lige meget, da det er panikken der vil drive dem til at købe ædelmetaller.
Risikoen for deflation (faldende pengemængde relativ til produktion) er efter min mening ikke særlig stor, da denne vil være debitorerne værste mareridt (staterne er de mest forgældede).
Stater kan ikke beskatte den ekstra købekraft du og jeg vil få ved, at priserne falder, som samtidigt vil forværre deres egen gældssituation, da gælden bliver sværere at betale af.
Højere inflation (muligvis super/hyperinflation) ligger foran os, som vil lede til en valutakrise og ultimativt en statsgældskrise (som altid ender i storkrig).
Jeg ser ikke meget ‘downside risk’ på sølv, måske 10-15% max og ikke mere end 10% for guld.
Det er vigtigt at man forstår, at en lavere papir guld og sølvpris, ikke nødvendigvis betyder lavere priser på det fysiske metal, da disse er to forskellige markeder, som ultimativt vil afkobles fra hinanden (papirsmarkedet for guld er ca 100 gange større ift det fysiske, hvor det for sølv er ca 400 gange større).
Fra næste måned ser jeg, at krisen geopolitisk samt økonomisk vil eskalere, hvor den kommercielle del af boligmarkedet samt bankerne igen vil komme i fokus.